Preview Mode Links will not work in preview mode

Naturens Stemmer


Jul 10, 2019

I denne episode af ‘Naturens Stemmer’ snakker jeg med Persille Ingerslev, kvinden bag Facebooksiden 'Persilles Hjemmedyrk', som inspirerer tusindvis af mennesker til at dyrke og gendyrke deres egne afgrøder.

Persille begyndte at dyrke afgrøder i sit eget hjem fordi hun led af angst og depression, og hun fandt ud af at hjemmedyrkningen havde en terapeutisk virkning på hende.

 

Persille og jeg snakker blandt andet om:

༄ At skabe sin egen terapihave i et køkken på første sal

༄ Persilles bidrag til at etablere en have på den lukkede psykiatriske afdeling på rigshospitalet

༄ Gode råd til at dyrke og gendyrke sine egne afgrøder

༄ Forbindelsen mellem naturen og menneskets psyke

༄ Hvordan vi hver især lever med psykisk sygdom og om, hvordan naturen kan hjælpe os igennem svære perioder i livet.

༄ Hvordan den bedste og hurtigste vej til at få det godt er, at tillade det hele, både det behagelige og det ubehagelige. 

༄... og meget meget mere.

 

Naturen synger i mit grundvand, altså i bunden af min sjæl er naturens sådan en slags hvalsang som jeg kan mærke ud i knoglerne som minder mig om det glædelige og behagelige ved min egen forgængelighed. Alting vokser op om foråret og så visner det om efteråret og går til. Men det hele indgår i det store cykliske genbrugssystem og det gør jeg også selv. Og jeg har ikke noget imod at blive ældre. Jeg har heller ikke noget imod at det bliver efterår, så er der endnu flere frø og det er super fedt. Det ville være helt forkert hvis jeg skulle leve evigt, hvis jeg var et statisk væsen som ikke udviklede mig. Det er naturens stemme der synger inde i mit dyb. I det dybeste i mig. Det er, at jeg er en del af det her, jeg er bare en lille bitte prik i et enormt økosystem som ikke bare er træer og buske men altså også planeter og galakser. Men jeg er en lille bitte prik i en enorm intergalatisk bevægelse. 

Natalina Knudsen

 

Du kan følge Persille Ingerslev og hendes arbejde her:
Hjemmeside

Facebook

Instagram